Bygningens historie
La Ventanas conventillo forklaret
Hvordan en lejebygning fra 1800-tallets San Telmo blev en scene for tango og folklore i 1982.
Se billetter til La Ventana på GetYourGuide ↗Huset
| Periode | Hvad der skete |
|---|---|
| 1800-tallet | Opført som et conventillo, en San Telmo-bebyggelse med værelser omkring en fælles gårdhave |
| 1982 | La Ventana åbner som tango- og folklorehus på Balcarce 431 |
| I dag | 32 kunstnere deler scenen hver aften, med middag som tilvalg |
| Løbende | Bygningens oprindelige gårdhavestil-værelser danner stadig rammen om forestillingen |
Hvad et conventillo var
Et conventillo var San Telmos karakteristiske lejebygning — som regel en ombygget kolonitidsvilla eller en bygning opført til formålet, opdelt i små lejede værelser omkring en fælles gårdhave. Snesevis af arbejderklasse- og indvandrerfamilier boede i et enkelt conventillo gennem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og delte gårdhaven til madlavning, vask og dagligliv på en måde, som et enfamilieshus aldrig krævede. Bygningen på Balcarce 431 var en af disse — almindelig boligmasse snarere end en prægtig offentlig bygning — hvilket er en del af forklaringen på, at dens værelser stadig fremstår i hjemlig skala snarere end teatralsk: små, gårdhavevendte rum frem for en skrånende sal bygget til at rumme et publikum.
Balcarce 431 i dag
I stedet for at blive rømmet for at skabe et konventionelt teater har La Ventana bevaret conventilloens gårdhaveagtige layout og bruger de oprindelige værelser til middagen og det centrale rum til scenen. Det valg former, hvordan aftenen er bygget op: forestillingen er her rammet ind som en vandring fra værelse til værelse — middag, så tango, så folklore, så Evita-nummeret, så finalen — hvilket genkalder, hvordan en beboer i lejebygningen engang ville have bevæget sig gennem den samme bygning, snarere end som en enkelt sammenhængende koncert opført i en specialbygget sal. Resultatet er et mindre rum med mere hjemlig følelse end et teater bygget fra bunden til 32 optrædende, og et rum hvor bygningens egen historie er en del af det, der vises frem, ikke blot kulisse.
Et tangohus siden 1982
La Ventana har opført sit tango- og folklore-show hver aften siden 1982 — en lang periode i en by, hvor middagshows åbner og lukker i takt med turistcyklussen. Omkring fire kvarterer længere nede ad samme gade, på Balcarce 799, har El Viejo Almacén kørt sit eget tangoshow endnu længere, siden 1969, i en bygning, der begyndte sit liv som en kolonial landhandel fra 1700-tallet snarere end en lejebygning fra 1800-tallet — hvilket betyder, at denne korte strækning af Balcarce rummer to af Buenos Aires' længst kørende tangohuse inden for kort gåafstand af hinanden, hver iscenesat i en ægte gammel bygning frem for et moderne spillested bygget til at ligne en. Et tredje hus, El Querandí, ligger et kort stykke derfra i Monserrat, i en bygning fra 1920'erne fra endnu en anden æra.
Hvorfor tango og folklore sammen
De fleste tango-middagshows i Buenos Aires holder sig til tango alene — et orkester, et sæt par, nogle gange en sanger, og intet uden for den tradition. La Ventanas program bevæger sig i stedet mellem tango og argentinsk folklore inden for samme aften: et folkensemble, der spiller andinske instrumenter, malambo-fodarbejde og et boleadoras-nummer står side om side med tangoorkestret og fire dansepar, frem for at blive udeladt til fordel for et strammere show med én genre. Det fremstår mindre som en tangorevy med et tilføjet kuriositetsnummer og mere som en gennemgang af argentinske danse- og musiktraditioner opført over én aften, hvilket er den tydeligste måde, La Ventanas eget program adskiller sig fra sine nærmeste naboer på samme gade.
De to orkestre
Et tangoorkester bærer den første halvdel af programmet og de fire dansepars koreografi; et andet ensemble, bygget op omkring andinske og folkelige instrumenter frem for det bandoneón-ledede tangoformat, bærer overgangen til aftenens folkloreafsnit og det efterfølgende boleadoras-nummer. At man kører to forskellige ensembler frem for én lille gruppe, der dækker begge traditioner, er en del af, hvad La Ventanas større besætning giver sammenlignet med et mindre tango-only-show — det betyder, at folkloreafsnittet bæres af musikere, der faktisk specialiserer sig i den instrumentation, ikke et tangoorkester, der spiller uden for sit sædvanlige repertoire. Mellem de to orkestre, sangerne og de fire tangopar er kompagniets 32 kunstnere en virkelig stor besætning til et enkelt middagsshow-lokale.
Besøg historien, ikke bare showet
Fordi bygningen selv er en del af aftenens materiale — conventilloens gårdhave, rummet hvor middagen serveres, scenen indbygget i lejebygningens oprindelige centrale rum — tilføjer det reel kontekst til det følgende at ankomme lidt før afhentningen eller middagstidspunktet for at se sig omkring på denne strækning af Balcarce, snarere end at være tid brugt på at vente. San Telmos eget layout med sine lave koloniale og postkoloniale bygninger og smalle gader er stort set det samme layout, som conventilloer som denne blev bygget ind i, og kvarterets søndagsantikmarked langs Defensa og caféerne omkring Plaza Dorrego ligger inden for nem gåafstand, hvilket gør et dagbesøg i området til en naturlig kombination med en aften på La Ventana selv.