Bygningens historie
La Ventanas conventillo forklaret
Hvordan en beboelsesejendom fra 1800-tallets San Telmo blev en scene for tango og folklore i 1982.
Se billetter til La Ventana på GetYourGuide ↗Huset
| Periode | Hvad der skete |
|---|---|
| 1800-tallet | Opført som et conventillo, en San Telmo-beboelsesejendom med værelser omkring en fælles gård |
| 1982 | La Ventana åbner som tango- og folklorehus på Balcarce 431 |
| I dag | 32 kunstnere deler scenen hver aften, middag inkluderet som en mulighed |
| Løbende | Bygningens oprindelige gårdhaveværelser danner stadig rammen om forestillingen |
Hvad et conventillo var
Et conventillo var San Telmos karakteristiske beboelsesejendom — som regel en ombygget kolonitidspalæejendom eller en bygning opført til formålet, opdelt i små lejede værelser omkring en fælles gård. Snesevis af arbejderklasse- og immigrantfamilier boede i et enkelt conventillo gennem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og delte gården til madlavning, vask og dagligliv på en måde, som et enfamilieshus aldrig krævede. Bygningen på Balcarce 431 var en af disse — almindelig boligmasse snarere end en prægtig offentlig bygning — hvilket er en del af forklaringen på, at dens værelser stadig fremstår i boligskala snarere end teaterskala: små, gårdvendte rum frem for en skrånende sal bygget til at rumme et publikum.
Balcarce 431 i dag
I stedet for at blive ribbet for at blive et konventionelt teater har La Ventana bevaret conventilloens gårdagtige layout og bruger de originale rum til middagen og det centrale rum til scenen. Det valg former, hvordan aftenen er bygget op: Forestillingen er her rammet ind som en vandring fra rum til rum — middag, derefter tango, derefter folklore, derefter Evita-nummeret, derefter finalen — og genlyder, hvordan en beboer i lejegården engang ville have bevæget sig gennem den samme bygning, snarere end som en enkelt sammenhængende koncert opført i en specialbygget sal. Resultatet er et mindre, mere hjemligt rum end et teater bygget fra bunden til 32 optrædende, og et rum, hvor bygningens egen historie er en del af det, der vises frem, ikke bare kulisse.
Et tangohus siden 1982
La Ventana har opført sit tango- og folkloreshow hver aften siden 1982 — en lang levetid i en by, hvor middagshows åbner og lukker i takt med turistcyklussen. To blokke længere oppe ad samme gade, på Balcarce 799, har El Viejo Almacén kørt sit eget tangoshow endnu længere, siden 1969, i en bygning, der begyndte sit liv som en kolonial landhandel fra 1700-tallet snarere end en lejegård fra 1800-tallet — hvilket betyder, at denne korte strækning af Balcarce rummer to af Buenos Aires' længst kørende tangohuse inden for to minutters gang fra hinanden, hver især opført i en ægte gammel bygning snarere end et moderne spillested bygget til at ligne en. Et tredje hus, El Querandí, ligger et kort stykke derfra i Monserrat, i en bygning fra 1920'erne fra endnu en anden æra.
Hvorfor tango og folklore sammen
De fleste tango-middagshows i Buenos Aires holder sig til tango alene — et orkester, et sæt par, nogle gange en sanger, og intet uden for den tradition. La Ventanas program bevæger sig i stedet mellem tango og argentinsk folklore inden for samme aften: et folkensemble, der spiller andinske instrumenter, malambo-fodarbejde og et boleadoras-nummer står side om side med tangoorkestret og fire dansepar, snarere end at blive udeladt til fordel for et strammere show i én genre. Det fremstår mindre som en tangorevy med et tilføjet novelty-nummer og mere som en gennemgang af argentinske danse- og musiktraditioner opført over én aften, hvilket er den tydeligste måde, La Ventanas eget program adskiller sig fra sine umiddelbare naboer på samme gade.
De to orkestre
Et tangoorkester bærer første halvdel af programmet og de fire dansepars koreografi; et andet ensemble, bygget op omkring andinske og folkelige instrumenter snarere end det bandoneón-ledede tangoformat, bærer overgangen til aftenens folklore-segment og det boleadoras-nummer, der følger. At køre to forskellige ensembler, snarere end én lille gruppe, der dækker begge traditioner, er en del af, hvad La Ventanas større besætning køber sammenlignet med et mindre tango-only-show — det betyder, at folklore-sættet bæres af musikere, der faktisk specialiserer sig i den instrumentation, ikke et tangoorkester, der spiller uden for sit sædvanlige repertoire. Mellem de to orkestre, sangerne og de fire tangopar er kompagniets 32 kunstnere en virkelig stor besætning til et enkelt middagsshow-lokale.
Besøg historien, ikke bare showet
Fordi bygningen selv er en del af aftenens materiale — conventilloens gård, rummet hvor middagen serveres, scenen indbygget i lejegårdens oprindelige centrale rum — tilføjer det at ankomme lidt før afhentningen eller middagstiden for at se på Balcarce og Independencia reel kontekst til det følgende snarere end at være tid brugt på at vente. San Telmos eget layout, med sine lave koloniale og postkoloniale bygninger og smalle gader, er stort set det samme layout, som conventilloer som denne blev bygget ind i, og kvarterets søndagsantikmarked langs Defensa og caféerne omkring Plaza Dorrego ligger inden for nem gangafstand, hvilket gør et dagbesøg i området til en naturlig kombination med en aften på La Ventana selv.